Fornøjelser

Vi har på Baeshøjgård et fornøjelsesråd som består af beboere og personale. Vi holder møde en gang om måneden. På møderne drøftes og aftales hvilke fornøjelser og arrangementer der skal afholdes i den kommende måned.

Ferierejser: Vi tager hvert år på fælles sommerferie, men hvis en beboer ønsker at komme på ferie på "egen hånd" med ledsager, kan der aftales nærmere med Baeshøjgård vedr. pris og varighed.

Kultur: Vi har mange fælles arrangementer som en del af livet på Baeshøjgård. Men hvis en beboer ønsker at komme i biograf, teater eller andet fornøjeligt på "egen hånd" med ledsager, skal man betale for det. Det samme gælder hvis man har brug for kørsel og/eller ledsagelse til familiebesøg.

Indkøb: På Baeshøjgård tager vi ofte på fælles planlagte indkøbsture, som en del af de fælles aktiviteter; men hvis en beboer ønsker at komme på en indkøbstur på "egen hånd" med ledsager skal man betale for det.

Vi har flere faste og traditionsrige arrangementer; Nytårsfrokost, temafest i februar, Baeshøjgårds fødselsdagsfest, asfaltbal, høstfest, Morten´s aften,  første søndag i advent og julefrokost.

Herudover er der hver fredag fra klokken 14 fredagsbar og hygge. Her serveres drinks, øl, vand, m.v.